sydneyrx2014.com Online ED Pharmacy is an 1st. pharmacy providing a personal service to the community in Australia. Over 50,000 extremely satisfied customers! We're your prescription drug store kamagra australia and have provided trusted service to families in Australia for over 15 years.

Untitled

Inspirationsnotat til møde i Innovationsrådet den 25. juni 2008 Innovative partnerskaberfor bedre velfærd Behov for innovative partnerskaber Kommunerne som # Hvor mener Innovationsrådet, at behovet for at udvikle og sprede nye typer velfærds-løsninger er mest presserende? Det danske velfærdssamfund står overfor en afgørende udfordring. Det stigende # Hvilke kvalitetsparametre skal ligge til ældrepres og en dalende arbejdsstyrke grund for de velfærdsløsninger, som skal rammer især den offentlige sektor, der på leveres af nye innovationsalliancer? én gang stilles over for øgede servicekrav fra kvalitetsbevidste borgere og et faldende # Skal Innovationsrådet lægge op til en rekrutteringsgrundlag for nye medarbejdere debat om, hvordan vi øger fleksibiliteten i og velfærdsydelserne med flere individuelle, pressede, brugertilpassede ydelser og tilbud? aktualiseret af den seneste budgetaftale mellem stat og kommuner. En af inten- # Skal Innovationsrådet afsøge attraktive tionerne i regeringens kvalitetsreform er et alternativer til den tidsbegrænsede, projekt-øget samarbejdet mellem den offentlige og baserede velfærdsudvikling? Fx gennem private sektor om leveringen af velfærds- intentionen er rigtig, men at samarbejdet #Skal Innovationsrådet sætte finan- både kan og bør tænkes ud over de sieringen af fremtidens velfærd til debat? traditionelle kategorier, hvis det fulde Er danskerne forsat villige til at betale Sigtet med dette inspirationsnotat er at velfærd? Hvilke ydelser skal garanteres for skabe et fælles udgangspunkt for alle, og hvilke skal man købe eller forsikre Innovationsrådets arbejde med det første sig til? Hvilke kvalitetskriterier skal tema i arbejdsplanen: Innovationsalliancer. opfyldes og på hvilken måde? Notatet skal således give anledning til en fremadrettet diskussion om muligheder for bredt funderede innovationsalliancer, der Samarbejde i bredformat kan udvide perspektivet på, hvordan vi Det er kommunerne, der er de primært sikrer velfærdsydelser med højest mulig ansvarlige for produktionen, kvaliteten og økonomien i velfærdsydelserne. Det er dermed også kommunerne, der stilles til Notatet skal betragtes som et ’work in regnskab, hvis ydelserne ikke leveres progress’ og som oplæg til debat mere end tilfredsstillende, uanset om de udgår fra hvordan det offentliges egne institutioner eller er innovationsalliancer skal forstås. En række udliciteret til en privat aktør. indspil er allerede integreret i oplægget efter bedste evne. Innovationsrådets Der findes allerede en række etablerede temamøde den 25. juni, vil føre til systemer for samarbejde mellem kom- udarbejdelsen af det endelige debatoplæg, muner og private organisationer. Det være der kan bringes i spil i forbindelse med den sig i form bl.a. af privatisering, udlicitering planlagte konference den 28. august 2008. eller såkaldt offentlig-privat partnerskab, meget også kendt som OPP. Men OPP er en bred betegnelse med et snævert sigte. For mens partnerskaber er blevet et modeord i skal en stadig mere netværksbaseret økonomi Innovationsrådet bl.a. tage stilling til: og kan dække over mange forskellige form- er for samarbejder mellem aktører, forbliver Derfor er det afgørende ikke blot at OPP tæt forbundet med infrastruktur- projekter, der har en offentlig bestiller og blikket en privat leverandør af finansiering og drift. samarbejde (OPS) i et bredere format. Priseffektiviseringsrationalet råder Forventning om stordriftsfordele hos aktører, mens kun 18 pct. er fuldstændig afvisende. Den generelle opbakning gælder på uddannelses- og skoleområdet, social- En presset økonomi tvinger kommunerne til og sundhedsområdet og i særlig høj grad, at spare, og signalet fra regeringen har når det gælder den offentlige admini- over længere tid været, at dette skal ske stration. gennem en øget konkurrenceudsættelse. Fra 2006 til 2007 steg andelen af Forslaget om en total konkurrence- konkurrenceudsatte ydelser i kommunerne, udsættelse af velfærdsydelserne skal ses i så regeringens og KL’s mål om en lyset af den seneste aftale mellem stat og udliciteringsandel på 25 pct. i 2010 kommuner. Aftalen indebærer et stramt allerede nu synes at være så godt som velfærdsbudget, hvor udgiftsniveauet er nået. Dette har fornyet troen i Venstre på, fastfrosset, og stat og kommuner sammen at målet kan udvides, så samtlige skal spare en mia. kroner om året gennem velfærdsydelser skal kunne sættes i afbureaukratisering og digitalisering. I kommunerne har de stramme budgetter over længere tid medført, at velfærds- Stigningen hænger sammen med, at typen ydelserne prioriteres efter devisen om, at af ydelser, der udliciteres, har ændret sig, den leverandør – privat eller offentlig – der så de i dag ikke blot omfatter meget kan yde ”bedst og billigst”, vinder opgaven. arbejdsintensive eller specialiserede op-gaver som rengøring, kantinedrift, renova- Spørgsmålet er dog, om incitamentet for de tion og IT, men også administrative opgaver private aktører til at indgå samarbejder som lønadministration. Strukturreformen med kommunerne er så oplagt, som det har givet de fleste kommuner volumen og ofte fremstilles. Motivationen ligger kompetencer til at være interessante primært i forventningen om at kunne tjene kunder for private virksomheder i offentlig- penge ved at udnytte stordriftsfordele og effektivisere drift. Udfordringen er imidler-tid, at virksomhederne skal konkurrere med Holdningen i kommunerne giver grund til at offentlige systemer, der igennem mange år tro på, at udliciteringen kan ske med endnu er blevet organisatorisk trimmet og effek- større volumen, end den gør i dag. Jacob tiviseret. Den offentlige sektor i Danmark Scharff, chefkonsulent i Kommunernes er i international sammenhæng forholdsvis Landsforening, vurderer, at den første veldrevet, forklarer Carsten Greve, turbulens efter indførsel af reformen har professor på CBS. lagt sig, og at der nu er en stor interesse hos kommunerne for OPS. Han fortæller, at Det er derfor helt afgørende at tænke der ude omkring i kommunerne tales om præmissen ”bedst” og ”billigst” forfra. Den emnet på en helt anden og mere konkret vigtigste målsætning må være at bevare Samme tendens viser sig, når man spørger mere individualiserede og fleksible ydelser. befolkningen. I en meningsmåling foretaget for Dansk Erhverv i 2007 svarer 53 pct. af danskerne, at de er klar til flere private samarbejde, der indgås. Ifølge professor Niels Åkerstrøm Andersen svarer forskellen Det nu nedlagte Udliciteringsråd, forløberen mellem udlicitering og partnerskab et langt for Udbudsrådet, har udviklet en række stykke hen ad vejen til forskellen mellem udsættelse: Kvalitet, medarbejder- og ”vare”, hvor køber og leverandør har vidt brugertilfredshed, innovation og kontrakt- bæredygtige leverandøren uden større komplikationer forandringer opnås især, når flere dimen- kærlighed er et forhold, hvor man beriger Et eksempel er et plejehjem i Hillerød, der hinanden i en fælles udvikling. Og ligesom i har haft stor succes med at tilpasse kærlighed, så kræver et partnerskab medarbejdernes arbejdstid og vagtplan til åbenhed og tillid for at kunne lykkes. beboernes døgnrytme. I stedet for at alle fx skulle op på samme tid om morgenen, blev sengetiderne tilpasset beboernes indivi- duelle ønsker. Det gav et bedre arbejdsflow finder sted i anlægs- og driftsfasen, hvor ernes tid, så en række deltidsstillinger der er også er langt den største økono- kunne konverteres til fuldtidsstillinger og miske volumen. Udvider man feltet for OPS andre nedlægges. Forandringen resulterede fra anlæg og drift til også at omfatte i en besparelse på lønudgifter og en større udvikling, behovsanalyse og kvalitets- det sikring, åbner man for, at andre rationaler opfattet som et nødvendigt opgør med det kan drive samarbejder. Der er eksempelvis på endnu meget begrænset praksis i forhold området. Eksemplet fra Hillerød minder til at indgå alliancer om prækvalificering. I om, at der kan være meget at hente ved at figuren på næste side er angivet, hvor konvertere deltidsstillinger til fuldtid. En offentlig-private samarbejder traditionelt analyse i Politiken viste for nylig, at 4 ud af sætter ind, samt hvordan man kan tænke I enhver kontekst skal det overvejes, hvilke Nutidens skoler blev bygget for to generationer siden, og en tommefingerregel involverede parter. Parametre, man kunne overveje, er: Tillid (mellem deltagerne i OPS holde ligeså længe. Hvert år ombygges, og brugerne); tilgængelighed (for brugere renoveres og nybygges der skoler for dygtighed (at ydelsen/produktet belaster gennemfører de fleste kommuner disse miljø og klima mindst muligt) og social store og vigtige anlægsopgaver i en skala bæredygtighed (at ydelsen styrker rumme- kommunen med en bygherrerådgiver og er i dialog med eksperter i samspillet mellem Hvilke parametre, der skal opstilles for rum og læring, men samarbejdet inkluderer diskussion værd, da det vil have afgørende betydning for kvaliteten og fokus på det Et eksempel på et projekt, hvor man En anden dimension af opgøret med det allerede i prækvalificeringen kunne have dominerende priseffektiviseringsrationale indgå samarbejder, er Gentofte Kommunes ligger i skabelsen af en mere ligeværdig stærkt profilerede SKUB-projekt. Havde partnerskabsmodel. projektet været lagt an på en større skala, rollefordeling mellem kommunerne og eksempelvis som et ti-kommuners projekt, deres samarbejdsparter, som hhv. opdrags-kunne samarbejdet have skabt endnu giver og leverandør af en velfærdsydelse, er bedre muligheder for at afsøge og en af barriererne for, at andre rationaler afstemme muligheder, ønsker og behov kan råde. En sådan udvikling kunne samt sikret ekstra midler til følgeforskning eksempelvis fordres ved, at andre end og evalueringer. Ligeledes kunne et bredt kommunale aktører kunne indgå i præ-samarbejde have styrket den politiske kvalificeringen af den enkelte ydelse. Et opbakning til projektet og givet et meget eksempel herpå er Grontmij|Carl Bros dybe stærkere grundlag for systemeksport til engagement i det projektteam, der andre kommuner. implementerede SKUB-projektet. Bygherre-rådgiveren havde således gennem ni år Udfordringen er imidlertid, at en solid konstant en eller flere medarbejdere processen er ofte underlagt et betydeligt organisation og har efterfølgende gennem- tidspres. Når en beslutning om at bygge er ført et lignende forløb omkring et skole- truffet, skal bygningen helst stå færdig byggeri i Ølstykke kommune. inden for en overskuelig årrække. Glæden over at flytte fra bedstefars skole og ind i Udfordringen ved denne model er pt., at en nye lokaler, risikerer at overskygge nødven- optimal prækvalificering kun kan ske, hvis digheden af at skolens rum-, proces- og de private aktører er villige til at indgå i de læringssamspil også rækker to gene- første faser, uden at de nødvendigvis er garanteret en leverandørrolle i det endelige samarbejde. Nyt modus for samarbejde Sjovere at innovere end at importere innovationer er ineffektive, at en række fejl Velfærden i Danmark kan også forbedres gentages, og at der bliver unødigt langt gennem innovative samarbejder offentlige imellem de optimale implementeringer. organisationer imellem. Selvom pressede Hermed forstærkes barriererne for innova- rammevilkår burde motivere til flittig tionseksport fra frontløberkommuner yder- inspiration og samarbejde over region- og ligere. enorme synergipotentiale i, at kommunerne Der bør således arbejdes mere målrettet samarbejder på tværs af kommunegrænser på, at der skabes udviklingsfora for om at sikre optimale velfærdsydelser for velfærd, som samler relevant forskning og pengene. Der findes udfordringer på flere ekspertise og skaber rum til at inddrage niveauer i forhold til samarbejde om private nyudvikling og systemimport mellem de nisationer og frivillige organisationer. danske kommuner. tionsprojekter insisterer på at tage afsæt i én organisation eller én kommune. Dermed videndeling til et nyt niveau. Princippet er, at hver klient ikke blot trækker på det team udvikler deres egne løsninger og dels, at af medarbejdere, der er sat på den givne tencer og erfaringer inden for det givne felt. tilstrækkelig grad og kvalitetssikre gennem ressourcer” er blevet inkluderet som et evalueringsparameter, organisationens medarbejdere og ledere med jævne mellemrum vurderes ud fra. Ligeledes er det blevet fast procedure at vilje til at gøre systematisk brug af andre Forklaringer herpå kan være, at behovet for Initiativerne er udtryk for erkendelsen af, lokal tilpasning vægtes tungt, at processen hvor dybt virksomheden er afhængig af, at går for stærkt, og endelig kan stolthed, viden, processer og erfaringer bringes i spil prestige og et ønske om at have noget for struktur. Videndeling er således hver enkelt medarbejders ansvar, og medarbejdere og ledere, der insisterer på retten til at genopfinde den dybe tallerken, skal ikke samarbejde er således ikke stærke nok. Det er sjovere at innovere end at importere. Innovation spiller bedre sammen med eksisterende præstationsrationaler, og der er politisk, faglig stolthed og anerkendelse ved at agere som iværksætter. Derfor er 2. generations innovation der en tendens til, at selvstændig nyudvikling prioriteres frem for erfarings- Der er masser af værdi og økonomi i at deling med andre kommuner, der står være såkaldt 2. generations innovatør, dvs. overfor lignende udfordringer. Den går ikke at man bruger andres erfaringer og forsøger i den verdensomspændende konsulent- virksomhed McKinsey, hvor videndeling er kontekst. Man kan undgå en masse blevet et imperativ, der kan få store begynderfejl og i højere grad fokusere på at konsekvenser for den enkelte medarbejder skabe brugertilpasning og øget værdi. eller leder at ignorere. Se boks. tradition for netop denne form for fejl og det, man kan kunne kalde ’worst innovation. Fx var LEGO-klodsen ikke den practise’, samt ikke mindst, hvordan man første multifleksible byggeklods. Idéen har bygger oprindelig på et engelsk princip, fejldispositioner. Evalueringsekspert, pro-men det var først efter et par vigtige fessor Peter Dahler-Larsen, peger på, at danske designforbedringer, at klodsen var offentlig evalueringspraksis er præget af, klar til at indtage verden. at fagprofessionelle anvender en række strategier i evaluering, både aktivt for at Mens der stadig ikke er officielle, argumentere for egen sag og mere specialiserede fora til at finde samarbejds- partnere til fælles nyudviklingsprojekter, er mørklægning. der er inden for de senere år udviklet flere platforme for videndeling, samarbejde og Til trods for udfordringen synes det oplagt, systemeksport. Ikke mindst i regi af KL. at der er masser af inspiration, referencer Eksempler på, hvor man kan hente og konkrete værktøjer at trække på for de beskrivelser af god praksis fra foregangs- genbrug". I projektgrupper skabes der ofte meget engagement, drive og anerkendelse Udfordringen er, at en meget stor del af ved at gøre tingene selv, tage de store den information, der bringes i spil i de diskussioner og skabe nyt fra bunden. Der interaktive webformater, skriftlige afrapport- er derimod mere begrænsede incitamenter eringer og på konferencer, bygger på til at lære af andre samt koordinere nye selvevalueringer. Det kan der være en projekter med eksisterende. række fordele ved. Men incitamentet til at rapportere mere indgående om de En oplagt udfordring ved den frem-uundgåelige dispositioner, der har været undervejs, er er det foretrukne styringssystem i form af begrænset. Læring fra best practise har projektledelse. Ofte ansættes en projekt-ofte at leder i en tidsafgrænset stilling til at importøren nok får anvist en proces, men udvikle og implementere under supervision at minefelterne ikke nødvendigvis er af en linjeleder. Meget ofte foregår idé-indtegnet. Der er meget læring at hente i udvikling, projektmodning og test i et # God social praksis. Webstedet www.godsocialpraksis.dk, der drives af Servicestyrelsen under Velfærdsministeriet, er et eksempel på en veltilrettelagt og overskuelig portal, der samler kommunale eksempler på god social praksis og gør dem tilgængelige, så alle interesserede kommuner kan lære af hinanden. Ved et par klik kan man hente erfaringer fra andres arbejde, ofte udviklet over lang tid og med betydelig arbejdsindsats. Det er fx eksempler på god sagsbehandling, ledelsesinformation, tværsektorielt samarbejde, borgerinddragelse, politik-udvikling, faglig udvikling, attraktive arbejdspladser og dokumentation. Til hvert eksempel er der knyttet kontaktpersoner, som kan hjælpe brugeren videre. # KL’s fælleskommunale kvalitetsprojekt. Et andet eksempel er KL’s fælleskommunale kvalitetsprojekt, der søger at styrke kommunernes arbejde med kvalitet i kerneydelserne, styring og dokumentation, attraktive arbejdspladser og god ledelse. Målsætningen med initiativet er at skabe et ”fælleskommunalt” rum, hvor kommunerne kan dele viden og lære af de gode eksempler, uden at de bliver tvunget ned i én universal model for god kvalitet. Under de fire emner kører 18 delprojekter i satsningen, som engagerer 94 ud af 98 kommuner. # Forskningsbaserede evalueringer. Endelig er der en lang tradition for forskningsbaseret evaluering af den kommunale velfærd og ikke mindst af højt profilerede nye velfærdsinnovationer, som involverer diverse sektorforskningsinstitutter som eksempelvis AKF og DSI. Disse evalueringer har et fremadrettet sigte og lanceres ofte i lettilgængelige formater og vigtige findings og anbefalinger formidles til potentielle brugere i kommunerne via konferencer, rapporter og nyhedsbreve mm. samspil mel em projektleder og en lil e gruppe lederniveau og primært i prejekt- og gennemgående ressourcepersoner fra de planlægningsfasen, hvor den udlånte kan involverede institutioner, som er frikøbt til bidrage til at skabe det bedst mulige dette arbejde. Det er således værd at projektdesign. Udlånet af nøglemedarbejdere overveje, om projektkulturen i kommunernes kan også ske offentlige og private arbejde med velfærdsinnovation medvirker til, organisationer imel em, som det meget at strategisk udvikling og samarbejde utraditionelt skete, da koncernchef i underprioriteres. TrygVesta, Stine Bosse, for en dag byttede job med borgmesteren i Ringsted. Et andet eksempel er Grontmij|Carl Bros dybe En effektiv videndeling forudsætter stærke # Brede platforme for incitamenter hertil. Dette kan imødekommes velfærdsinnovation bruge Endelig er det afgørende at skabe nye udviklingsmidler som prioriteringsværktøj til platforme for velfærdsinnovation, hvor velfærdsinnovation, at kommunerne i højere kommunernes strategiske ledelse og faglige grad benytter sig af insourcing af spids- kompentencer og endelig, at der etableres forskere og private virksomheder om at brede platforme for velfærdsinnovation. udvikle radikale nybrud på velfærdsløsninger. Det er eksempelvis ambitionen bag det nyetablerede Innovation Center Copenhagen, ICPH. ICPH vil levere brugerdreven innovation med på kvalitetsreformens tre kerneområder: udmøntningen af en række puljer rettet mod Sundhed, børn & unge og ældre. Udviklingen offentlig velfærdsinnovation – have både skal bæres af nye innovationsaliancer melem incitament til og muligheder for at sikre et offentlige og private aktører, ligesom de nøglemedarbejdere fra pilotkommunernes udviklingsmidler, der i dag tilgår kommunen, udviklingsafdelinger indgår sammen med kunne fordeles på betingelse af et ICPHs folk i de projektteams, som arbejde. Ligeledes kunne det sikres, at udviklingsmidler fra centralt hold aldrig gives Centret finansieres af Erhvervs- og uden, at det er undersøgt, om der andet Byggestyrelsens program for brugerdreven steds i landet er lignende aktiviteter i gang innovation, EU's regionalfond og Vækst-forum el er erfaringer at trække på. Der uddeles i Region Hovedstaden. Samfinan-sieringen al erede prioriterede innovations-midler, fx i giver ekstra volumen, og kan medvirke til at program for brugerdreven innovation under trække ICPH’s aktiviteter fri fra den tidligere Erhvervs- og Byggestyrelsen. Men fokus er beskrevne projektkultur-problematik. Hermed mere på nyudvikling end på deling af kan aktiviteterne få større tyngde og bedre deling muligheder for organisatorisk forankring og forudsættes at ske af sig selv, når de gode systemisk indlejring, så innovationerne kan En central ambition for ICPH er samtidigt at En konkret metode til videndeling mel em skabe optimale muligheder for, at al e kommuner er udlån el er insourcing af kommuner i Region Hovedstaden for adgang til next practise ikke blot best practise. medarbejdere fra et innovationsprojekt i en kommune kan frikøbes til at sikre videns- og erfaringsoverførsel til en anden kommune, der En ny dansk velfærdsmodel skal i gang med et tilsvarende projekt. Risikoen er, at en udlånt person bliver Når velfærden er presset på økonomi og assimileret i den nye virksomheds processer. kvalitet, når det offentlige velfærdssystem Derfor skal et udlån foregå på projekt- ”fattes hænder”, og når meget peger på, at offentlig-private samarbejder ikke vil medføre store økonomiske fordele, fordi kommunerne al erede i dag drives temmelig lean, så er det på tide at tale med danskerne om deres ønsker for fremtidens velfærdsmodel. Hvordan skal samspil et mel em skat og velfærd være? Er danskerne parate til en fleksibel velfærd med tilkøbsydelser og forsikringsbetalt velfærd? Og hvilke basale velfærdsydelser, mener de, skal være skattefinansierede? En flerstrenget finansiering og produktion af velfærden vil på den ene side åbne op for etablering fremherskende priseffektivitetsrationale, men kan på den anden side resultere i dramatiske _____ ændringer af det danske skattesystem. Kilder: Danskerne har gennem årtier accepteret et af verdens højeste skattetryk mod forventet Anbefalinger ved Offentlig Privat Samarbejde efterkrav om at kunne nyde godt af et af (OPS). Offentligt Ansattes Organisationer www.ftf.dk verdens mest udbyggede velfærdssystemer. I takt med at antal et af tilkøbs- el er Drivkræfter og barrierer for udlicitering i forsikringsbetalte velfærdsydelser stiger, vil vil igheden til at betale for det nuværende fintmaskede velfærdssystem muligvis være finansiering skabe stor ulighed i velfærden, hvis der ikke udtænkes nye, effektive udlignings- og overførselsmodel er el er Fem modeller for offentlig-privat samspil – En guide til kommunerne. KL, Erhvervs- og Byggestyrelsen og Udbudsportalen.dk 2007 Konkurrenceudsættelse af velfærdsydelser i velfærdsinnovationsøvelse er at i gang-sætte og kvalificere en bredt inkluderende debat om, hvilken velfærd vi ønsker i Danmark: Er Partnerskabelse. Niels Åkerstrøm Andersen, danskerne forsat vil ige til at betale mere i skat for at sikre en solidarisk velfærd? Hvilke ydelser skal garanteres for al e, og hvilke skal man købe el er forsikre sig til? Hvilke www.udbudsportalen.dk (KL's og Erhvervs- og kvalitetskriterier skal opfyldes og på hvilken Byggestyrelsens videnscenter om udbud og Hermed sættes innovative partnerskaber om

Source: http://icph.dk/file/132860/innovationsalliancer.pdf

Depression and insomnia

Depression och insomni Milton K. Erman The Scripps Research Institute and the University of California School of Medicine, La Jolla, California, USA Att humörrubbningar och sömnstörningar är nära kopplade till varandra kommer inte som någon överraskning för den som är förtrogen med medicinen, religionen eller litteraturen. Redan 400 år f. Kr. kommenterade Hippokrates i sin Book o

Microsoft word - agb-kl_englisch.docx

Terms of Delivery and Payment 1.) We will sell solely on the basis of the following Terms and Conditions. 2.) All quotations shall be subject to change without notice. Quotations and confirmations of orders shall be submitted in accordance with the highest possible technical standards and knowledge. Force majeure, breakdown in production, changes in the range of products from our s

Copyright © 2010-2014 Pdf Medical Search