Hvad kan sociologien bruge kritiske studier af seksualitet til

Hvad kan sociologien bruge kritiske studier af seksualitet til?
Trækplaster
Seksualiteten er ikke kun forbeholdt ” privaten” - nye muligheder for lyst er blevet givet, hvor spillet mellem det offentlige og private er centralt. Det er nu muligt, at finde sin kæreste, elsker eller sit one-night stand på internettet via eksempelvis dating.dk, engangsknald.dk, scor.dk m.fl. - og det er gevaldigt populært. Særlige seksuelle orienteringer/præferencer har sine egne udfoldelsesrum, ligesom seksuelle selvfortællinger i stigende grad er blevet centrale i det enkelte individs selviscenesættelse og identitetskonstruktion (Plummer 1995). De fleste, især indenfor den lidt yngre aldersgruppe, holder af at fortælle om og eksponere deres seksuelle oplevelser til venner og veninder. Den tilfredsstillende seksuelle oplevelse og kravet til at fortælle er dynamo i den samme selvforstærkende proces, og underholdningsværdien i at betro sig og tage imod gode råd afspejler både kravet om autenticitet og iscenesættelse på samme tid (Attwood 2006: 84). Derfor kan et centralt aspekt ved seksualiteten i senmoderniteten kendes på dialektikken mellem det offentlige og det private – mellem fremvisen og skjulen – mellem iscenesættelse og autenticitet. Seksualiteten handler ikke kun om at klæde sig af, men også at klæde sig på til et rationelt planlagt forehavende.
Ikke overraskende er ”salget af sig selv” også en del af den seksuelle iscenesættelse. Dette gør sig gældende for både mænd og kvinder. En typisk måde at ”sælge” sig selv på lyder eksempelvis: ”veltrænet og muskuløs mand. Meget viril og utroligt udholdende. Jeg elsker at forkæle min partner og at bringe hende i total ekstase” (profil mand 28 år på www. engangsknald.dk). At gøre andre godt sælger! Ugebladenes brevkasser bugner ofte med spørgsmål om at præstere det gode, og problemer bunder gerne i en angst for ikke at kunne give nok (jf. impotens, små bryster, manglende lyst). Hvem kender ikke sætningen ”det handler om at sælge sig selv på bedste vis”, - en sætning som godtages i næsten enhver anden sammenhæng, men mildest talt skaber bekymring i forbindelse med sex. For at forstå hvad der er på færde, kan det betale sig (!) at anskue seksualiteten som en prisme, der spejler strukturelle og økonomiske forhold, spil om magt, undertrykkelse og Gør vi det bliver det muligt at se hvorledes seksualiteten ofte bliver syndebuk for forhold, som vi generelt har svært ved at diskutere – det gælder iscenesættelse og salg (prostitution), forholdet mellem mænd, kvinder og børn (pædofili), magt og afmagt (voldtægt). Hvis vi åbner op for flere tolkningsmuligheder, er det min påstand, at det ville være lettende for vores eksistens og tage toppen af den stigende panik for hvad seksualitet kan og fører til. Kroppe og sind i kog.
At bringe sådanne spørgsmål i spil vækker furore, det er jeg klar over. Dette har vi ikke mindst været vidne til i løbet af efteråret, hvor først vores egen professor Henning Bech udgav sin bog ”Kvinder og mænd” (2005). Bogen vakte umiddelbart ikke videre opsigt, men midt i agurketiden begyndte medierne at fokusere særligt på et kapitel i Bech’s bog; ”Pædofilipanik i Danmark” (2005: 220- 247), og så udfoldede en række skrækscenarier sig. For hvem kunne tillade sig at diskutere noget så indiskutabelt forkert? Børnene de små uskyldige væsner, som for alt i verden bør holdes ude af vores egen paradoksale seksualiserede verden, skulle deres uskyld nu også betvivles? Hvad mange dog overså i denne debat var, at Bech ikke forsvarede pædofile overgreb på børn, men i stedet insisterede på at vise, at angsten sammenlignet med antallet af overgreb rent faktisk havde karakter af panik. Og ikke nok med at angsten strukturerer vores hverdag med børn og forholdet mellem mænd og kvinder, den har også skæbnesvangre konsekvenser for de mange mænd som bliver udsat for falske anklager. Som sociolog er dette interessant, og det bør undersøges og diskuteres kritisk med et hvorfor? Ikke nok med at debatten især i visse (interesseorganisatoriske)kredse spåede tvivl om Henning Bechs dokumentation og saglighed, - nej også i akademiske og sociologiske kredse vakte kapitlet forargelse. Men alt dette og ikke mindst pointen og den væsentlige diskussion, at panikken kan skyldes forandringer i forholdet mellem mænd og kvinder – den diskussion blev syltet med høsten af mediernes agurketi Tilbage står at muligheden for kritisk at diskutere væsentlige tabuiserede og åbenlyst angstfremkaldende aspekter ved seksualiteten i Danmark har svære kår. Det i sig selv er interessant, men også bekymrende, fordi det afspejler en tiltagende helliggørelse af seksualiteten i Danmark. En helliggørelse der begrænser horisonten for, hvad der er normalt, og dermed placerer en række forhold indenfor et afvigende univers. Sådanne mekanismer kan have fatale konsekvenser for de mennesker der ikke lever op til normalitetskravet. Det burde, om nogen, sociologer vide.
Et oplagt eksempel herpå var f.eks da Jørgens Leths nu famøse bog udkom i efteråret. Han gik pludseligt fra at være digter, konsul og interessant cykelkommentator til at være ”liderbasse” (og hvorfor må man ikke være en liderbasse? Var det fordi Leth havde passeret de 50 år?). I protest 1 Det skal her tilføjes at en kritisk diskussion af pædofili, prostitutions og perversionspanik ikke er ny i udenlandske sociologiske kredse, og diskussionen indskriver sig i en interessant international sociologisk seksualitetskritik med blandt andre Gayle Rubin, Don Kulick, Carole Vance, Gert Hekma & Marcela Iacub på banen.
mod den folkestemning der rejste sig imod Leth, og for retten til kunstnerisk frihed tilkendegav jeg min støtte til Leth med en underskrift på nettet, som jeg selvsagt sendte videre til min omgangskreds. Der gik dog ikke længe, før jeg fik mails tilbage om, at den mand, der havde iværksat underskriftsindsamlingen, var til dyresex og derfor skulle være inhabil i den til sagen virkende underskriftsindsamling! Utroligt, tænkte jeg og undersøgte sagen nærmere. Bo Gorzelak Pederser nu den, der skulle sættes under lup, fordi han bakkede Leth op. Ikke nok med at han blev mistænkeliggjort, han blev også anklaget for at have en seksualitet der åbenbart ikke skulle gøre ham berettiget til en sober underskriftsindsamling. Ved nærmere undersøgelse viste det sig, at BGP tidligere i forbindelse med et forslag i Folketinget om forbud mod seksuelt misbrug ”Vores slagtekvæg og vores svin har det ikke godt, ligesom vores burhøns har kummerlige forhold. At vælge at gøre sex mellem mennesker og dyr ulovligt er set i forhold til, hvad vi ellers udsætter vores husdyr for, udtryk for en voldsom skævvridning. For os at se, er det et tydeligt eksempel på den seksualforskrækkelse, der breder sig i vort samfund, og som er drevet mere af ideologi end af saglige argumenter” (2005). Det må nu stå læseren frit at tolke, hvorvidt BGP i det ovenstående har diskvalificeret sig til en underskriftsindsamling, og det er som sådan også sagen uvedkommende. Det som jeg ønsker at fremhæve er, at de, som på den ene eller anden måde, forsøger at bevæge sig videre i debatten vedrørende seksualiteten i senmoderniteten, står for at skulle kæmpe nogle hårde slag mod den ekstreme seksualforskrækkelse, som lurer lige under den smukke glatbarberede viagra-friserede Jeg selv skriver på en ph.d.-afhandling vedrørende voldtægter i Danmark i et kritisk perspektiv, og der skal ikke meget fantasi til for at forestille sig, hvilke domme der kan følge i kølvandet på et sådant projekt. Derfor er det vigtigt at fremhæve, at sociologiske studier af seksualiteten i senmoderniteten er væsentlige, fordi sådanne studier, som jeg indledningsvist har forsøgt at antyde, er i stand til at belyse dybt forankrede institutionelle strukturer i vores samfund, identitetskonstruktioner, angst, moral, krop, tabu og meget andet. Hvis ikke dette er interessant for sociologer, så ved jeg ikke, hvad sociologi er.
2 Som er stifteren af ”Det danske pornografi-selskab”, som blandt andet har til hensigt at: ”At medvirke til at skabe seriøs debat om pornografi, herunder blandt andet pornografiens virkemidler, kønssyn i pornografien, pornografien som kunstform m.m. - At søge at stimulere til redelig videnskabelig og akademisk forskning i pornografi” (www.pornografiselskab)3Fremsat den 18. marts 2005 af Christian H. Hansen (DF) m.fl. og efter 1. behandling i Folketinget den 19. maj 2005 henvist til fornyet behandling i Retsudvalget.
Litteratur:
Attwood, Feona (2006): Sexed Up: Theorizing the Sexualisation of Culture, in Sexualities, vol 9 (1): 77-94, London: Henning Bech (2005): Kvinder og mænd, København: Hans Reitzels forlag Plummer, Ken (1995): Telling Sexual Stories, London: Routledge Pedersen, Bo Gorzelack (2005): Vedrørende Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod seksuelt misbrug af dyr, på Wouters, Cas (2004): Sex and Manners – Female Emancipation in the West 1890 –2000, London: Sage

Source: http://www.seksualpolitik.dk/artikler/heinskou_hvad_kan_sociologien.pdf