Ny-forskning-om-elektromagnetisk-virkning-paa-organer

Ny forskning omkring elektromagnetisk virkning på kroppens organer
Elektromagnetisk intolerans og hypersensitivitet synes i stigende grad at være et problem såvel her i landet som i Europa. Talrige forskningsresultater indikerer, at der her er tale om en somatisk lidelse og ikke en funktionel lidelse eller en psykiatrisk tilstand med en tilsvarende psykiatrisk diagnose. Den Østrigske Lægeforening har udsendt en guideline for læger til udredning af uklare symptomer, der kunne lede tanken hen på EHS-syndrom. Der er her tale om et diagnostisk udredningsforløb, der ekskluderer andre medicinske/organiske lidelser, som er velkendte og nemme at diagnosticere. Sværere bliver det, når vi når frem til diagnosticering af det kendte EHS-syndrom og især, hvis man ønsker at belyse de tilgrundliggende biofysiologiske årsager. Senest er der kommet et spændende forskningsresultat offentliggjort i ”Journal of Cellular and Molecular Medicine” af professor emeritus of Biochemistry and Basic Medical Sciences januar/maj 2013. Artiklen er offentliggjort af en medarbejder ved instituttet, der hedder Martin L. Pall, Ph.d. Hans arbejde har initielt været rettet imod klarlæggelse af årsagen til lav og mikrolav radiofrekvent strålingsvirkning på kroppens celler. Mange organreaktioner i kroppen skyldes ubalance mellem det meget høje kalkniveau i serum og det lave kalkindhold i cellerne. Tilsvarende findes der en forskydning i kroppens natriumindhold. Forstyrrelse af denne balance kan føre til forskellige sygdomstegn. Allerede for 20 år siden klarlagde Walleczek, at de betydelige forandringer kunne fremkaldes i blodets kalkindhold under påvirkning af det elektromagnetisk strålingsfelt. Hans interesse drejede sig om muligheden for medicinsk intervention i forbindelse med strålepåvirkning af kroppen. Der findes forskellige lægemidler, der alle har til formål at genoprette den ubalancerede kalkkoncentration imellem intracellulær - og ekstracellulærvæsken. Hans konklusion blev, at lægemidler af typen Calciumantagonister (Verapamil ®i hans layout) var i stand til at dæmpe symptomer, hvis ikke alle - i forbindelse med EMF-fremkaldte kropsreaktioner. Det drejer sig her også om ekstremt lave frekvenser inkluderende 50-60 Hz. Dette falder godt i tråd med tidligere studier, hvor man kunne påvise hastigt stigende ioniseret kalkindhold intracellulært under EMF-eksponering. Den hastige stigning af det intracellulære calcium afviser interferens af andre mekanismer. Plasmamembranen har således en meget væsentlig rolle i de reaktioner, man ser efter elektromagnetisk påvirkning af kroppens celler. Reaktionen rubriceres under det, man i forskerkredse kalder for oxidativt stress ifølge de patofysiologiske virkninger på kroppen. Graden af det oxidative stress kan måles ved analyse af en stressmarkør, der hedder peroxinitrit, som stiger kraftigt i forbindelse med påvirkning og meget hurtigt. Tilsyneladende underbygger den aktuelle forskning i høj grad det biologiske grundlag for at antage, at der foreligger en forstyrrelse af cellemembraner i forbindelse med elektromagnetisk påvirkning selv i lavfrekvent udgave. Nøgleordet i den sammenhæng er derfor, at forhøjelsen af kalkindholdet intracellulært opstået ved f.eks. lavfrekvent, elektromagnetisk feltpåvirkning, fører til peroxynitritoxidophobning og dermed til oxidativt stress. Muligvis ligger der i fremtiden behandlingsmulighed i calciumkanalhæmmende lægemidler, som jo forefindes i dagens Danmark og kan udskrives på recept. Alt dette er dog under fortsat udforskning, og vi venter spændt på resultatet heraf.

Source: http://www.ehsf.dk/dokumenter/ny-forskning-om-elektromagnetisk-virkning-paa-organer.pdf